Husets kompetencer

 
Danny Meyer, måske en af de mest succesfulde restauratører overhovedet, har engang sagt “folk kommer efter maden, men de kommer igen efter følelsen” , og vi giver ham fuldstændig ret.  

Maden og omgivelserne den indtages i fuldendes af de mennesker, som hver dag går på arbejde med et ønske om, at give vores gæster en oplevelse som overgår deres forventninger, og vi er stolte af deres kompetencer.

Sommelier

Vi har blandt andet flere sommeliere ansat i vores tjenerstab, som bruger deres ekspertiser til at finde den rette vin til hver enkelt menu. Vi dyrker forskelligheden i vores restauranter og hvert sted har derfor også deres egen unikke profil på vin og drikkevare.. Almanak og STUD!O har mere traditionelle vine, der dyrker de kendte smage og druer; mens Mission har et bredere og mere eksperimenterende kort, der passer til køkkenets legende stil.

Vores sommeliere er derfor en integreret del af huset som arbejder tæt sammen med husets kokke for at ramme det perfekte match mellem vinen og maden.

Vores chef-sommelier, Lau Christian Thorn, smager mellem 50-100 forskellige vine om ugen for at holde sig skarp og opdateret på det stadigt voksende vinmarked. For ham er det vigtigt at have et stort bagkatalog af vine, så han på bedst mulig vis kan imødegå gæsternes ønsker og  finde den vin, der fremhæver tallerkens smage. “Jeg ser skønhed i mange forskellige vine - både de biodynamiske og de konventionelle. Personligt synes jeg, det er naivt ikke at tage stilling til begge dele. Derfor vil man som gæst på The Standard opleve et unikt og specialudvalgt vinudvalg.”

 

Bar

I husets velassorterede barer eksperimenterer vores bartendere løbende med at udvikle cocktails. Vi udmærker os både i det klassiske, men forsøger samtidig at byde på smage og sammensætninger, der er mere eksperimenterende. Vi udfordrer også gerne det velkendte med hjemmelavede smagsvariationer og hjemme-infuserede alkoholer.

Kontakt os

Hvert arrangement hos os er unikt, og du vil derfor altid få personlig betjening og rådgivning til hjælp med planlægningen. Vores erfarne team kan hjælpe dig med alle typer arrangementer. Kontakt os på telefon eller mail, så finder vi sammen den bedste løsning for dig.

NYHEDSBREV

NYHEDSBREV

Få de seneste nyheder om alt der foregår på The Standard

Læs mere om, hvordan vi håndterer dine data i vores privatlivspolitik.